Black Friday i København under corona-pandemi Dette års black friday endte med en omsætning, der var 43 procent højere end i 2023. Det kan skyldes, at indkøbsdagene faldt samtidig med, at mange fik løn udbetalt. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Black friday blev af flere eksperter dømt til en faldende omsætning i forhold til tidligere.

Et stigende antal forbrugere ville slå købebremsen i og undgå indkøb af hårde hvidevarer, tøj og andre forbrugsgoder.

Det gik dog lige modsat, viser nye tal fra Nationalbanken.

Kortomsætningen i black friday-ugen var 36 procent højere end den gennemsnitlige uge i 2024.

Og når det kommer til omsætningen på selve black friday, endte den 43 procent højere i år end i 2023.

- Det er bestemt bemærkelsesværdigt, at forbruget på black friday er buldret så meget i vejret i forhold til sidste års i forvejen høje niveau, siger cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer.

En del af årsagen er formentlig, at black friday faldt senere i år. Dermed fik flere udbetalt løn på tilbudsdagen.

Men også generelle lønstigninger, faldende renter og fortsat fremgang i beskæftigelsen spiller ind.

Og forhåbentlig markerer salget på black friday begyndelsen på en general fremgang i privatforbruget, siger Tore Stramer.

I slutningen af november forudså Dansk Erhverv i en prognose en svag fremgang i detailsalget i november og december på 1,9 procent i forhold til 2023.

Det skal holdes op mod, at detailsalget i julemånederne tidligere år er vokset med 3,5 procent.

Ovenpå black friday kan stigningen blive højere end 1,9 procent, siger Tore Stramer. Men et præcist tal vil Dansk Erhverv, der repræsenterer et bredt udsnit af virksomheder og brancher, ikke sætte på stigningen.

- Vi nøjes indtil videre med at lade pilen pege forsigtigt opad. Når vi ikke kan komme det nærmere, skyldes det, at flere i år kan have købt deres gaver på black friday.

I Nordea er cheføkonom Helge Pedersen positivt overrasket over salget på black friday.

- Det er jo helt tydeligt, at der blev brugt mange flere penge i år end sidste år. Det overrasker mig, at tallet er så meget større.

Alligevel er det for tidligt at tage salget som et positivt varsel for julehandlen i december. Den bliver ikke nødvendigvis større end sidste år, mener han.

- Måske kommer december til at udvikle sig lidt svagere, fordi flere har købt gaverne på forskud. På den måde kan selve julehandlen ende lidt skuffende ovenpå den voldsomme stigning ved black friday, siger Helge Pedersen.

For selv om meget i samfundsøkonomien taler for en rigtig forbrugsjul med masser af gaver under træet og et bugnende julebord, holder forbrugerne sig tilbage.

Senest vist af Danmarks Statistik med en opgørelse af forbrugertillidsindikatoren. Den lød i november på minus 9,3, hvilket er 0,4 lavere end i oktober og samtidig den laveste måling i 2024 indtil nu.

Det skyldes ifølge Helge Pedersen blandt andet, at mange forbrugere føler, at verden er usikker. Samtidig kommer vi fra en periode med høj inflation, som nogen forbrugere kan være bekymrede for vil vende tilbage.

- Og selv om renten er faldet, er der rigtig mange, der har væsentlig højere rentebetalinger i dag, end de havde for få år siden.

Men et kig på julehandlen i december sidste år vidner om, at der trods krisestemning var mange gaver under træet.

I alt blev der i december 2023 købt varer og julegaver for samlet 38,5 milliarder kroner.

Det er den hidtil højeste månedlige omsætning i den tid, man har opgjort tallene, skriver Danmarks Statistik mandag i en pressemeddelelse.

Tallet dækker omsætning i både handel på nettet og i fysiske butikker, hvor især legetøjsforretninger, boghandlere og butikker, der forhandler køkkenudstyr, havde travlt.

En del af stigningen skyldtes dog den høje inflation, der gav anledning til et højere prisniveau end tidligere, oplyser Danmarks Statistik.

/ritzau/